Sommerdag i Bissensgade. Nu er det vores lejlighed. Jeg er glad. Der er så mange blommer, at man får smattede fødder. Vi er dovne. Også Ella.

Paris #1

 

PARIS

De næste 16 dage vil jeg slentre om i de parisianske gader, som om jeg var en ægte fransk kunstner. Jeg øver mig foran spejlet på at se fattig og forpint ud. Løftet til mig selv som barn kan blive indfriet endeligt: et besøg i malerens have! Tegneblokken kommer naturligvis med.

Føniks spreder sine fjer. Jeg spreder mit kul. Det var et fantastisk hårdt projekt. Også fysisk, fordi jeg måtte kravle rundt på stiger for at strække min kun godt halvanden-meter-krop til tegningens yderpunkter. Kullet regnede ned over mig, så jeg kunne forveksles med en svedig minearbejder. Men det repræsenterer for mig det ideelle kunstværk, hvor kunstneren har måtte ofre af sig selv, har måtte kæmpe med værket, inden det kunne blive til. Måske er jeg ikke ligefrem kunstner, men kæmpet har jeg i hvert fald.

Jeg har været ved at kigge i mine gemmer efter gamle tegninger og billeder, og fandt bl.a. denne fra min tid på Byhøjskolen. Det var vist ment som en art selvportræt.