Ruben

Dame

Udflugt

Pelle Østers

I feel weird when I touch myself. Maybe it's because my parents are Chinese.

 

En meget kær ven

 

Søndag eftermiddag i solen. Kunsten er, at få modellen til at sidde/ligge stille længe nok. Kodeordet er en heftig bytur dagen inden.

Om mani padme hum

 

 En fødselsdagsgave til en meget kær ven.

Vægpapir

 

Sidst jeg besøgte Berlin, var jeg så heldig at falde over en fantastisk og helt igennem inspirerende tegneudstilling kaldet 'Anonyme Zeichner'. Konceptet er, at en masse tegnere - professionelle og amatører - udstiller deres billeder på bedste salon-ophængnings manér. Man kan ikke se, hvem der har tegnet hvad, men det er lige meget, for helheden er helt suveræn. Historierne svirrer i luften, så man bliver ør, men det er bare med at gribe dén fortælling, man finder mest interessant, og så følge den imaginære røde tråd rundt gennem udstillingshallerne. Billedet ovenfor er mit eget forsøg på at genskabe en del af charmen, da jeg kom hjem - men åh, gid jeg kunne tage derhen igen! (Det er en årligt tilbagevendende begivenhed.) 

Anonyme tegneres hjemmeside. 

Sover du min elskede?

Gamle vamle tegninger...

 

...men de vil bare så gerne luftes alligevel. De sidder bare der i skitsebogen og har mistet al deres selvtillid. Jeg synes sgu det er synd for dem. Desuden er nye tegninger altid så pisse selvfede, de har godt af at ligge og blive lidt modne. 

 

Fra Costa Ricas regnskov, hvor træerne flytter sig efter lyset, når de er unge nok, og månen bliver fanget i lianerne.