lørdag den 7. maj 2011

Vægpapir


Sidst jeg besøgte Berlin, var jeg så heldig at falde over en fantastisk og helt igennem inspirerende tegneudstilling kaldet 'Anonyme Zeichner'. Konceptet er, at en masse tegnere - professionelle og amatører - udstiller deres billeder på bedste salon-ophængnings manér. Man kan ikke se, hvem der har tegnet hvad, men det er lige meget, for helheden er helt suveræn. Historierne svirrer i luften, så man bliver ør, men det er bare med at gribe dén fortælling, man finder mest interessant, og så følge den imaginære røde tråd rundt gennem udstillingshallerne. Billedet ovenfor er mit eget forsøg på at genskabe en del af charmen, da jeg kom hjem - men åh, gid jeg kunne tage derhen igen! (Det er en årligt tilbagevendende begivenhed.) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar