Although I'm working pretty intensive on my bachelors project in anthropology at the moment, I need to take a draw-out (time-out) now and then. It's kind of meditative.

You must love the tiger!

"Mørk er november og løvfaldet slut... da må vor hjerter selv lyse." (From a danish song.)

I drew this last weekend when I visited my old 'højskole' (a sort of bording school). The theme was autumn, and the headmaster spoke of how this dark time of year opens for reflection. Now that the days are mostly dark and the sun is almost not present, our hearts must lighten the way as a thousand tiny suns. I think of this on days sunch as this one where I really miss the daylight. My mood depends deeply on the sunlight. I will try to let my heart shine instead.

This blog has been asleep for more than a month now, sorry (I say that mostly to myself). Anyway here's a little something I've been doodling on while away from the blog.
I had a dream about a white tiger that wanted to eat my boyfriend, and I couldn't stop it. Hmm the last tiger in this post looks quite satisfied.

Todays work: the two first pages of a short story that has decited to live with me for a while. I told the story, okay you may stay if you'll keep my feet warm, because I fear I'm getting a cold again. A minute ago my feet were warm, but now they're cold again. Let's see about tomorrow. 

Notes from my first lesson with History of Religion at the university. So far I'm excited about getting to know a bit about the religions of the world - like the tennis god from Japan.

Choosing the right plant takes much consideration and time. Just like choosing a lover. It is a delicate matter where haste may lead you to a very unfortunate situation. The only way to get rid of an unwanted plant is of course to kill it.

En forsinket sommerbrise.

Jeg bor hos min mor langt ude på landet, mens min lejlighed bliver sat i stand. Der er vilde hindbær og dyr, og jeg går i skoven og dasker med armene uden at ramme en ivrig motionist. Her er næsten ingen mennesker - det er vidunderligt. Jeg synes slet ikke, det er ensomt.

Sommerdag i Bissensgade. Nu er det vores lejlighed. Jeg er glad. Der er så mange blommer, at man får smattede fødder. Vi er dovne. Også Ella.

Paris #1

 

PARIS

De næste 16 dage vil jeg slentre om i de parisianske gader, som om jeg var en ægte fransk kunstner. Jeg øver mig foran spejlet på at se fattig og forpint ud. Løftet til mig selv som barn kan blive indfriet endeligt: et besøg i malerens have! Tegneblokken kommer naturligvis med.

Føniks spreder sine fjer. Jeg spreder mit kul. Det var et fantastisk hårdt projekt. Også fysisk, fordi jeg måtte kravle rundt på stiger for at strække min kun godt halvanden-meter-krop til tegningens yderpunkter. Kullet regnede ned over mig, så jeg kunne forveksles med en svedig minearbejder. Men det repræsenterer for mig det ideelle kunstværk, hvor kunstneren har måtte ofre af sig selv, har måtte kæmpe med værket, inden det kunne blive til. Måske er jeg ikke ligefrem kunstner, men kæmpet har jeg i hvert fald.

Jeg har været ved at kigge i mine gemmer efter gamle tegninger og billeder, og fandt bl.a. denne fra min tid på Byhøjskolen. Det var vist ment som en art selvportræt.

Preview på et næsten færdigt maleri :)

Kortet er til en udstilling på Moesgaard med antropologi. Vi har opdigtet vores eget land: Umbranien. Mens jeg tegnede på kortet, har jeg fået en særlig respekt for de gamle korttegnere. Der findes nogle helt utroligt smukke og kunstneriske antikke kort, hvor nogle af dem virker ligeså opdigtede som mit her.

Home sweet home

Indenfor den næste måned skal jeg have fundet et nyt sted at bo og have flyttet. Ellers må jeg prøve det vilde frie liv rundt på diverse sofaer (eller på havnens flotteste skib, som jeg blev tilbudt i går). Det har givet en del søvnløse nætter og bl.a. denne lille drømmetegning. Jeg kan huske, da jeg var barn, hvordan det optog mig meget at tegne små hjem og indrette dem, eller bygge en hyggelig hule i en papkasse. Hvorfor kan det virkelige liv ikke bare være så nemt? Hvis jeg blev til en blæk-klat kunne jeg flytte ind i min skitsebog. Skal en blæk-klat betale licens mon?

Ruben

Dame

Udflugt

Pelle Østers