Føniks spreder sine fjer. Jeg spreder mit kul. Det var et fantastisk hårdt projekt. Også fysisk, fordi jeg måtte kravle rundt på stiger for at strække min kun godt halvanden-meter-krop til tegningens yderpunkter. Kullet regnede ned over mig, så jeg kunne forveksles med en svedig minearbejder. Men det repræsenterer for mig det ideelle kunstværk, hvor kunstneren har måtte ofre af sig selv, har måtte kæmpe med værket, inden det kunne blive til. Måske er jeg ikke ligefrem kunstner, men kæmpet har jeg i hvert fald.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar